Du er her: Home Vision og hovedstruktur Overordnet hovedstruktur Infrastruktur og sammenhæng

Greenlandic   Dansk
Vision Overordnet hovedstruktur Bystruktur Infrastruktur og sammenhæng Befolkningsudvikling Erhverv og beskæftigelse Kulturarv Det åbne land Tekniske anlæg Bæredygtighed Selvstyrets interesser

Infrastruktur


Infrastrukturen er det edderkoppespind af trafik- og kommunikationsforbindelser der får vores samfund til at hænge sammen. I Grønland ligger alle byer og bygder som øer i en meget stor natur, kun bundet sammen af flyforbindelser, skibsforbindelser, telekommunikation og hundeslæde/snescootertrafik i vinterhalvåret, ingen steder er der skabt egentlige vejforbindelser mellem bostederne. 

I Qeqqata Kommunia er der lufthavne i Kangerlussuaq, Sisimiut og Maniitsoq og der skabes i kommuneplanen mulighed for at etablere officielle helistop i alle bygderne, så der bliver bedre mulighed for at lande med helikopter i forbindelse med bl.a. turisterhverv., f.eks. i forbindelse med heliskiing. 

Set fra Qeqqata Kommunia, repræsenterer lufthavnen i Kangerlussuaq en meget væsentlig kapital, idet det vurderes at der her ligger et stort potentiale for en fortsat udvikling af turismen sammen med Sisimiut og formentlig også et vigtigt afsæt for udvikling af servicetilbud til olie- og gasindustrien og mineindustrien. Måske er det muligt at udvikle et cargo distributionscenter som en mellemstation mellem Europa og Nordamerika. 

Kangerlussuaq er den mest beflyvningssikre lufthavn i Grønland, og beflyvningssikkerheden er og vil være et meget væsentligt argument i forhold til alle de kommende væksterhverv, som turisme, mineindustri og olie og naturgas. Alle disse erhverv er meget afhængige af en sikker beflyvning, da forsinkelser o. lign. koster rigtig mange penge i produktionstab og f.eks. indkvartering af strandede passagerer.  

Udfasningen af Air Greenlands Dash 7 fly, vil medføre behov for forlængelse af lufthavnene i Maniitsoq og Sisimiut, formentlig til ca.1200 m. så de kan beflyves med nye flytyper.  Det vil være hensigtsmæssigt i forbindelse udvidelser af lufthavne at indtænke en større fleksibilitet så der kan anvendes en bredere vifte af flytyper.   

Mulighederne er indbygget i planforslaget. 

I Qeqqata Kommunia besejles alle byer og bygder undtagen Kangerlussuaq, hele året. Kangerlussuaq anløbes kun 2 – 3 gange om året med fragtskib og i 2008, 55 gange af krydstogtskibe som i forbindelse med anløbet skifter passagerer.

Sisimiut og Maniitsoq anløbes af RAL forsyningsskibe hver 10 dag og bygderne i øvrigt anløbes hver 14 dag. Kystruten anløber Maniitsoq, Kangaamiut og Sisimiut. Ellers betjenes bygderne med indlejede godkendte både til 12 pers. eller private både. 

Mange af havnene i Qeqqata Kommunia anløbes af krydstogtskibe i sommermånederne, ofte startes i Kangerlussuaq og herefter er der i forskelligt omfang anløb i de fleste af bygderne og byerne langs kysten. 

Særligt havnen i Sisimiut anløbes af travlere der losser rejer og krabbet til Royal Greenlands fabrik, men også på havnen i Maniitsoq er fastholdt en mindre fiskeindustri med udgangspunkt i torsk og krabber. 

Som belastningsbilledet ser ud i dag er der behov for arealudlæg til havneformål i Sisimiut, Maniitsoq og i Kangerlussuaq, såfremt der skal sikres en tidssvarende servicering af skibstrafikken. 

I Maniitsoq skal der ved etablering af aluminiumssmelteren på den nordlige del af Maniitsoq øen etableres en ny havn, som forventes at kunne benyttes til godstransport, og den eksisterende havn kan reserveres til lystbåde og krydstogtskibe. 

Der er i kommuneplanen indarbejdet arealudlæg til udvikling af alle 3 havne. 

Vejforbindelsen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Som et af de få steder i Grønland er det muligt at udbygge en længere vejforbindelse der på den ene side åbner for en anderledes udnyttelse af det åbne land, på den anden side vil kunne skabe en synergieffekt mellem lufthavnen i Kangerlussuaq og havnen i Sisimiut, og dermed skabe en stærk sammenhængende infrastruktur der er enestående i en grønlandsk sammenhæng. En infrastruktur som vil være rigtig meget værd for væksterhverv, som turisme, minedrift, og olie og naturgas efterforskning og evt. produktion. 

I kommuneplanen er indarbejdet forslag til flere mulige traceer, som vil blive undersøgt med henblik på at udpege det mest optimale trace, ud fra en sammenhængende vurdering.