Du er her: Home Vision og hovedstruktur Overordnet hovedstruktur Erhverv og beskæftigelse

Greenlandic   Dansk
Vision Overordnet hovedstruktur Bystruktur Infrastruktur og sammenhæng Befolkningsudvikling Erhverv og beskæftigelse Kulturarv Det åbne land Tekniske anlæg Bæredygtighed Selvstyrets interesser

Erhverv og beskæftigelse


Det vurderes at der i Qeqqata Kommunia er rigtig mange erhvervspotentialer der fortsat ikke er udnyttede, der er således rigtig mange muligheder for at skabe udvikling i de eksisterende erhverv, men også for at udnytte de potentialer der ligger i de såkaldte væksterhverv. Beskrivelsen her tager udgangspunkt i de generelle udviklingstendenser. 

De fleste steder er der en tilbagegang i beskæftigelsen i fiskeri- og fangererhvervet, en udvikling der på grund af den løbende centralisering, effektivisering og rationalisering af fiskeriflåden og fiskefabrikkerne må forventes at fortsætte. (Det er bl.a. hensigten med den nye fiskerilov). 

Når der tales om nye beskæftigelsesmuligheder er der specielt fokus på de såkaldte væksterhverv, turisme, udnyttelse af de vedvarende energiressourcer i vandkraft, minedrift og olie- og naturgasindustrien. Fælles for de såkaldt nye erhvervstyper er at uddannelse er vigtig, så arbejdskraftens kvalifikationer matcher kravene fra de ofte internationale operatører der ellers vil finde arbejdskraften på det globale marked. 

Udviklingen af beskæftigelsen væk fra de traditionelle erhvervstyper vil kunne få en væsentlig indflydelse på bosætningsstrukturen, da det er vanskeligt at forestille sig en væsentlig pendling mellem bygder og byer. De nye erhvervsmuligheder må fortrinsvis forventes etableret i forbindelse med byerne. Afstandene er generelt for store og sikkerheden for en stabil transport er relativt lille. 

Det tilstræbes i kommuneplanen at fokusere på etableringen af muligheder der tilgodeser udviklingen af alle erhverv, på et optimistisk men også realistisk grundlag, og at der understøttes så bred en erhvervssammensætning som muligt, så Qeqqata Kommunia får et bredt beskæftigelsesmæssigt fundament. For eksempel er der fokus på at udnytte aluminiumsprojektet i Maniitsoq til også at skabe mulighed for andre industrielle produktioner.

Beskæftigelsesudviklingen i bygderne forventes primært at ligge i turismen, i mineindustrien, hvis der tilfældigvis bliver etableret en mine i nærheden af en bygd, eller endelig i etableringen af en specialiseret nichebaseret fødevareproduktion. 

For at kunne etablere muligheder for en erhvervs og beskæftigelsesmæssig udvikling både i byer og bygder er det vigtigt at have fokus på de enkelte steders naturgivne ressourcer og på understøttelsen af ildsjæle der kan løfte en udvikling.