Du er her: Home By- og bygdeplaner Sisimiut Institutioner

Greenlandic   Dansk
Sisimiut Infrastruktur/ havn/ lufthavn Vej- og stistruktur Bycenter Boligområder Erhvervsområder Institutioner Fritid Undervisning i øvrigt Kulturarv Tekniske anlæg Det åbne land omkring Sisimiut Selvstyrets interesser Bestemmelser Maniitsoq Atammik Napasoq Kangaamiut Itilleq Sarfannguit Kangerlussuaq Bestemmelser

Institutioner


Den direkte fremskrivning af befolkningsudviklingen fra 1999 til 2011 giver et fingerpeg om den udvikling vi kan forvente. Et indbyggertal på 5847 i 2024 svarer til en stigning på 349 indbyggere.

Tallene indikerer at der må forventes et stigende behov for offentlig service til børn og unge. Samtidig medfører den generelle vækst i antallet af ældre at der må forventes et behov for at udbygge servicetilbuddene til denne gruppe. 

Vuggestue/børnehave/integreret institution/dagpleje.

Der er i dag i Sisimiut etableret 430 pladser til børn i alderen 0 – 5 år.

Den indikerede udvikling giver anledning til at følge udviklingen tæt, med en løbende vurdering af om nye børn kan indpasses i eksisterende daginstitutioner, eller om der skal bygges nyt. 

I kommuneplanen er der indarbejdet arealudlæg til en ny institution på Akia, hvor boligudbygningen forventes at medføre behov for daginstitutionspladser til 0 – 5 årige.

Folkeskolen

I dag er der i Sisimiuts 2 folkeskoler plads til i alt 787 elever. Medens der undervises 30 elever i friskolen. Herudover er der 15 pladser til elever med særlige behov. 

Hvorvidt der bliver behov for yderligere skolekapacitet er i dag vanskeligt at forudsige trods det forventede stigende befolkningstal. En klar udviklingstendens er at børnefamilierne bliver mindre – der fødes færre børn, når begge forældre er aktive på arbejdsmarkedet.

Det vurderes derfor at der er behov for løbende at vurdere udviklingen 

Spørgsmålet er om ikke en øget beskæftigelsesaktivitet vil medføre et stigende behov for skolefritidsordninger. I dag er der fritidshjemsplads til131 børn.

Bliver der behov for yderligere skolekapacitet, er der på Akia i planperioden reserveret et areal til en skole. Det kan være en international skole, eller f.eks. en skole for børn i alderen 6 – 10 år. 

Ungdomstilbud

I dag er der i Sisimiut etableret 2 tilbud til unge i alderen 14 – 25 år. Sukorsit for unge på 14 – 16 år og Nutaraq for unge på 16 – 21 år. 

Der vurderes at være et fortsat behov for udbygning og udvikling af tilbud der retter sig mod byens unge - specielt mod de unge, der kommer til udefra for at tage en uddannelse. Tilbuddene kan hensigtsmæssigt knyttes sammen med byens fritidstilbud som forventes udviklet. 

Der arbejdes på en flytning af Nutaraq fra den Gl. Heliport til aktivitetsområdet omkring Spejdersøen. 

Handicaptilbud

Qeqqata Kommunia har ved årsskiftet 2010/2011 overtaget handicapområdet fra Selvstyret.

I Sisimiut bor en relativt stor gruppe handicappede spredt i byen. Nogle dage om ugen har de mulighed for at benytte det beskyttede værksted Sannavik. Hvor der kommer ca. 49 brugere. For yngre handicappede er etableret en fritidsklub med 12 brugere der kan være op til 18 år. 

Der er behov for at opføre bedre egnede boliger, der kan tilpasses de handicappedes behov, med hensyn til indretning og beliggenhed. Et vigtigt mål er, at give handicappede mulighed for selv at varetage de daglige funktioner som deres handicap tillader. I nogle tilfælde vil den rette placering øge den handicappedes mulighed for at være selvhjulpen. 

Handicapområdet vurderer, at der er behov for ca. 12 nye, velbeliggende handicapboliger. 

På boligområdet er der særligt to vigtige boligformer som bør være i fokus, med henblik på at vedligeholde og udvikle mulighederne for, at også personer med handicap, har mulighed for at opretholde en tilværelse, så nær det normale som muligt. De to boligformerne er; Eget hjem og Bofællesskaber. 

Det er udgangspunktet at der er behov for at opføre bedre egnede boliger, som kan tilpasses de handicappedes behov, med hensyn til indretning og, beliggenhed. Et af målene må være, at de handicappede har mulighed for selv at varetage så stor en del af de daglige funktioner som deres handicap tillader. I nogle tilfælde vil den rette placering af bolig kunne understøtte de handicappedes mulighed for at være selvhjulpen. 

Bofællesskaber er en boligform til personer med behov for ekstra støtte.  I Sisimiut er der etableret plads til 25 beboere i 11 boenheder. 

Ældreboliger/plejecenter/alderdomshjem

I Sisimiut er der i dag 32 pladser på alderdomshjemmet og der er etableret 49 ældreboliger. 

Målgruppen for disse tilbud er lidt vanskeligere at identificere end de øvrige grupper. Behovet for at bo i en ældrebolig eller et alderdomshjem er nemlig ikke altid aldersafhængigt, men mere et spørgsmål om livsindstilling og graden af funktionsnedsættelse. 

På familieområdet vurderes der i dag et behov for, indenfor 1 – 2 år, at opføre ca. 30 ældreboliger til dækning af det nuværende behov.

På baggrund af den generelle udvikling forventes fortsat at blive behov for etablering af ældreboliger. Det skønnes at der i planperioden bliver behov for yderligere minimum 30 ældreboliger. 

I kommuneplanen er der 4 forskellige forslag til hensigtsmæssige placeringer af ældreboliger. Udgangspunktet er, at boligerne af drifts- og servicemæssige årsager helst placeres i samlede enheder. De skal også helst ligge centralt i forhold til byen, så de ældre i videst mulig omfang kan være selvhjulpne i det daglige. Følgende placeringer kan være relevante. 

  1. Ved alderdomshjemmet kan der måske skabes plads til 30 boliger
  2. Ved bycentret kan der, i forbindelse med en udvikling af butikker i stueetagen, bygges ældreboliger med niveaufri adgang og elevatoradgang på 2 – 3 etager over butikkerne
  3. Overfor Brugseni, kan der bygges velbeliggende ældreboliger, tæt på servicefunktioner og indkøbsmuligheder
  4. Ved Paaraasuuk, i den øverste del af et nyt boligområde, tæt på alderdomshjemmet