Du er her: Home By- og bygdeplaner Sisimiut Fritid

Greenlandic   Dansk
Sisimiut Infrastruktur/ havn/ lufthavn Vej- og stistruktur Bycenter Boligområder Erhvervsområder Institutioner Fritid Undervisning i øvrigt Kulturarv Tekniske anlæg Det åbne land omkring Sisimiut Selvstyrets interesser Bestemmelser Maniitsoq Atammik Napasoq Kangaamiut Itilleq Sarfannguit Kangerlussuaq Bestemmelser

Fritid


Udendørs fritidsaktiviteter placeres i forbindelse med de grønne områder på begge sider af Bygge- og anlægsskolen/Råstofskolen. Således fungerer disse områder som et væsentligt og naturligt mødested mellem de studerende og byens indbyggere. Placeringen gør, at uddannelsesinstitutionerne bliver en integreret del af byen. 

Som et supplement til de eksisterende fritidsaktiviteter indarbejdes følgende arealudlæg i kommuneplanforslaget: 

  • Arealudlæg til Svømmehal i fjeldet syd for Spejdersøen
  • Arealudlæg til indendørs skøjtebane – ved siden af svømmehallen i fjeldet
  • Arealudlæg til Igloo – aktivitetshus ved Spejdersøen, hvor spejderhuset ligger i dag
  • Arealudlæg til udbygning af musikskolen og evt. etablering af musikkonservatorium

(Det bør overvejes, om musikskolen mest hensigtsmæssigt flyttes tættere på Skole 2, og at pladsen i stedet anvendes til kollegiebyggeri for Bygge- og Anlægsskolen.) 

Den grønne kile ,mellem fodboldbanen og Spejdersøen, via området ved Bygge- og Anlægsskolen og Råstofskolen, sikrer hundeslæde- og snescootersporet. 

Et kombineret skisports- og oplevelsesområde i forbindelse med Solbakken skaber mulighed for at etablere et godt alpint skisportscenter, med overnatningsmuligheder. Området kan benyttes sommer og vinter, til glæde for både lokale og turister. 

Sisimiut by rummer i øvrigt rigtig mange fritidstilbud til borgerne, med forsamlingshus, idrætshal, minihal, Taseralik kulturhuset, kajakklub, bådklubben, og meget andet. 

I kommuneplanen er som noget nyt udlagt områder til hundehold. Dels i forlængelse af Aqqusinersuaq og dels på Akia nord for boligbebyggelsen. Ved udlægget af pladserne er lagt op til at der hele året skal være mulighed for at skabe god tilgængelighed til områderne.