Du er her: Home By- og bygdeplaner Kangerlussuaq Institutioner og fritid

Greenlandic   Dansk
Sisimiut Maniitsoq Atammik Napasoq Kangaamiut Itilleq Sarfannguit Kangerlussuaq Infrastruktur Vej- og stistruktur Bycenter Boligområder Erhvervsområder Institutioner og fritid Tekniske anlæg Det åbne land omkring Kangerlussuaq Selvstyrets interesser Bestemmelser Bestemmelser

Institutioner og fritid


Som nævnt indikerer en direkte fremskrivning af befolkningsudviklingen fra 1999 til 2011 et befolkningstal på 2024 på 671.

Det skal bemærkes at befolkningssammensætningen, på grund af lufthavnen, er meget speciel. Derfor bør tallet kun tages som et fingerpeg. Som nævnt vil den beskæftigelsesmæssige situation let kunne ændres i opadgående eller i nedadgående retning, med den konsekvens, at vi vil se store udsving i befolkningstallet.

Den indikerede befolkningsfremgang angiver dog at der til stadighed vil være et behov for at vurdere om den offentlige service for indbyggerne i Kangerlussuaq skal tilpasses og udbygges 

Vuggestue/børnehave/integreret institution.

I den eksisterende institution er beliggende i sydbyen og der er plads til 62 børn i den eksisterende indretning. 

Den eksisterende institution kan umiddelbart udvides med 1 stue inden for den eksisterende bygning ved flytning af aftenskolens keramikudstyr. 

Den indikerede udvikling forventes at kunne rummes indenfor de eksisterende arealudlæg til institutionen. 

Folkeskolen

I den eksisterende skole er der plads til i alt 82 børn. Det forventes at undervisningskapaciteten er tilstrækkelig til at dække det behov der vil opstå som følge af befolkningsvæksten

Ungdomstilbud

Antallet af unge i byen vil afhænge meget af om der etableres efterskole igen og i hvor høj grad byen unge fortsætter på ungdomsuddannelser efter folkeskolen. 

Ældreboliger/plejecenter/alderdomshjem

Som i resten af kommunen stiger antallet af ældre også i Kangerlussuaq. Der vil derfor formentlig i fremtiden blive behov for velindrettede ældreboliger, så ældre der vælger at blive i Grønland kan være selvhjulpne og blive længst muligt i eget hjem. 

Efterskole

I basebyen er der stadig ledige bygninger, hvor der tidligere har været etableret en efterskole. Fra 2011 flyttede den til Maniitsoq. Muligheden for en fortsættelse eksisterer stadig. 

International forskerskole

I 2011 er der i forbindelse med KISS etableret en sommerforskerskole i Kangerlussuaq for 30 elever i sommerperioden – primært Grønland, Danmark og USA. Hvor de studerende også er del af aktiviteterne på forskningsstationerne.