Du er her: Home By- og bygdeplaner Bestemmelser Detailområder Vedtaget 800-A53.1

Greenlandic   Dansk

800-A53.1

Bestemmelser | Redegørelse

Bestemmelser
Status Vedtaget 
Plannavn Boligområde med kollegier vest for Umiivitsiaq og syd for Qiviarfik/Daarngup Aqq. 
Detailområdets anvendelse Stk. 1. Området kan anvendes til boligformål. Byggeområderne C, D og E er forbeholdt til kollegier. I Byggeområderne A og B kan der opføres enten kollegier eller familieboliger.

Stk. 2. Inden for detailområdeplanens område kan der opføres tekniske anlæg til områdets forsyning. Anlæggene skal placeres og udformes under hensyntagen til bebyggelsen og de ubebyggede arealer. 
Bebyggelsens omfang og placering Stk. 1. Bebyggelse må kun opføres inden for de fastlagte byggeområder A, B, C, D og E, som er vist på Bilag 1.
Byggeområderne B, C og D inddeles i zone I og II, som er vist på Bilag 1.

Stk. 2. Bebyggelse i de enkelte byggeområder opføres med følgende etageantal:
- Byggeområderne A, B, C og D: Maksimalt 4 etager.
- Byggeområde E: Maksimalt 6 etager.

Stk. 3. Inden for de enkelte byggeområder kan der opføres bebyggelse svarende til:
- Byggeområde A: Maksimalt 4.800 m2 boligareal.
- Byggeområde B: Maksimalt 4.400 m2 boligareal i zone I og maksimalt 1.000 m2 boligareal i zone II.
- Byggeområde C: Maksimalt 3.200 m2 boligareal i zone I og maksimalt 1.000 m2 boligareal i zone II.
- Byggeområde D: Maksimalt 1.600 m2 boligareal i zone I og maksimalt 500 m2 boligareal i zone II.
- Byggeområde E: Maksimalt 4.800 m2 boligareal.

Stk. 4. Inden for de enkelte byggeområder må der i en vis udstrækning påregnes udsprængninger, således at ny bebyggelse kan placeres i overensstemmelse med lokalplanens disponering af området.

Stk. 5. Ny bebyggelse inden for zone I i de enkelte byggeområder skal placeres, så facaden følger terrænets dominerende retning, og bebyggelsens struktur skal sikre, at der skabes gode muligheder for udeophold.
Inden for zone II er der mulighed for at bygge med fjeldet. Ny bebyggelse skal tilpasses terrænet.

Stk. 6. Det skal sikres, at ny bebyggelse harmonerer med omgivelserne, så der er en sammenhæng mellem eksisterende bebyggelser, fjeldet og de nye bebyggelsesformer.

Stk. 7. I Byggeområde E skal gulvkote i ny bebyggelse placeres i minimum kote 8.

Stk. 8. Solceller og andre vedvarende energiformer skal indpasses inden for den angivne maksimale bygningshøjde.

Stk. 9. Fundamenter må ikke gives en større højde end nødvendigt, dvs. at fundamentets mindste synlige højde ikke må overstige 0,5 m over oprindeligt terræn.

Stk. 10. Betonfundamenter med en højde over 1,5 m meter målt fra terræn – skal beklædes som ydervægge.

Stk. 11. Der må etableres kælder under ny bebyggelse, jf. stk. 7 ovenfor.

Stk. 12. Eventuelle terrasser skal opføres i tilknytning til bebyggelse og kan kun omfatte areal inden for de viste byggeområder.
Indbyggede terrasser, herunder tagterrasser, kan etableres uden at arealet skal indregnes i det bebyggede etage areal.
Stk. 13. Udhuse/skure og lignende skal indpasses i fundament, kælder eller tagrum.

Stk. 14. Containere må opstilles i max. 2 uger i forbindelse med flytning, og i forbindelse med ombygning og lignende opstilles i maksimalt 6 måneder. Opstillingen skal i hvert tilfælde godkendes af Området for Teknik og Miljø. 
Bebyggelsens ydre fremtræden Stk. 1. Ny bebyggelse skal etableres så der ved udformningen tages udgangspunkt i de muligheder der gives af den enkelte placering og så der sikres udsigt, læ på udendørs opholdsarealer, samt tilpasning til fjeldet.

Stk. 2. Ny bebyggelse skal udføres i vedligeholdelsesvenlige materialer, der i farveholdningen er holdt i traditionelle grønlandske farver.

Stk. 3. Ny etagebebyggelse kan opføres som etagebebyggelse i form af længehuse og/eller punkthuse.

Stk. 4. Taghældningen skal tilpasses den valgte bebyggelsesform. Tagflader skal udføres af ikke reflekterende materialer og fremstå som sorte eller mørkegrå flader.
Bebyggelse der opføres med flade tage kan etableres med tagterrasse, hvor der kan anvendes belægning med træ, fliser/klinker eller etableres som grønne tage (fx. belægges med mos-sedum.)

Stk. 5. Ved indpasning af tagterrasse kan facaden føres ubrudt op, så den udgør terrassens værn udadtil - denne skal gives en højde på min. 1,0 m - eller afsluttes med murkrone med en højde på min. 0,6 m hvorpå terrassens værn etableres.

Stk. 6. Reflekterende flader kan alene accepteres i det omfang der indbygges energiløsninger der bygger på solvarme elle solceller.
Stk. 7. Der kan kun opsættes paraboler på under 0,5 m i diameter. 
Veje, stier og parkering Stk. 1. Der kan anlægges vejadgang til delområdet, som vist på Bilag 1, fra Eqqaavimmut Aqq.

Stk. 2. Der udlægges areal til ny boligvej a-a som vist på bilag 1, i en bredde af 12 meter inkl. rabatter og stiareal.
Vejen er omfattet af en vejbyggelinje på 10 meter målt fra vejmidte.

Stk. 3. Der udlægges areal til nye boligveje b-b, c-c og d-d, som vist på bilag 1, i en bredde af 10 meter inkl. rabatter.
Vejene er omfattet af en vejbyggelinje på 8 meter målt fra vejmidte.

Stk. 4. Den klausulerede zone inden for vejbyggelinje er forbeholdt teknisk forsyning, og inden for denne må der ikke opføres nogen form for bebyggelse.

Stk. 5. Der reserveres areal til etablering af sti / trappe til Umiivitsiaq/Eliarsip Aqquserna nord for delområdet og areal til stiforbindelse langs sydsiden af vej a-a.

Endvidere reserveres areal til stiforbindelse fra vej a-a til Qiviarfik i nord. Stien skal anlægges i en bredde på min. 4 m og skal fungere som brandvej.

Stk. 6. Ved kollegieboliger skal der etableres 1 p-plads for hver påbegyndt 5 boliger.
Ved etageboliger skal der etableres ½ p-plads bolig. 
Ubebyggede arealer Stk. 1. I forbindelse med boligbebyggelser skal der indrettes arealer til udeophold.

Stk. 2. Ubebyggede arealer der ikke tages i anvendelse skal bibeholdes med et naturligt udseende med fjeld eller fjeldbeplantning.

Stk. 3. Detailområdets nordøstlige del, som vist på Bilag 1, skal friholdes for byggeri og anlæg. Området skal henligge i naturtilstand.

Stk. 4. Terrænet skal skånes mest muligt under byggemodning og byggeri, jf. dog stk. 3 vedr. "Bebyggelsens omfang og placering". Beskadiget terræn skal retableres og området skal renses for sprængstykker, der måtte være spredt ved sprængning eller transport.

Stk. 5. I forbindelse med sprængning og byggemodning skal den eksisterende muld og vegetation, så vidt det er muligt bevares eller behandles og opmagasineres på en måde, så det kan reetableres i forbindelse med afslutning af byggeri.

Stk. 6. Der må ikke placeres hundehold inden for delområdet. 
Bevaring af eksisterende bebyggelse og omgivelser Ingen særlige bestemmelser. 
Tekniske anlæg Stk. 1. Ny bebyggelse skal tilsluttes el, vand, fjernvarme, kloak, tele og affaldshåndteringssystem.

Stk. 2. Alle forsyningsledninger i området skal føres under terræn og skal så vidt muligt sammentænkes med vej- og stianlæg, hvor de skal placeres i ledningsgrave.

Stk. 3. Overfladevand, herunder tagvand, må ikke ledes til offentlig kloak, men skal bortledes således, at der ikke opstår gener for omkringliggende bebyggelse, veje, stier og friarealer.

Stk. 4. Inden for området kan der opføres mindre bygninger til forsyningsanlæg, som transformerstationer, ventilhuse og andre tekniske anlæg. Anlæggene skal placeres i samråd med Nukissiorfiit, og udformes under hensyntagen til bebyggelse, landskab og udsigt. Det skal tilstræbes at disse anlæg indbygges i bebyggelsen som naturlige dele af bygningskroppe.

Stk. 5. Transformerstationer kan maksimalt have en højde på 3,5 m og optage et areal på 11 m2. Ventilhuse kan maksimalt have en højde på 2,8 m og optage et areal på 3 m2. Bygninger til andre tekniske anlæg skal etableres med tilsvarende størrelse. 
Miljøforhold Stk. 1. Der skal tilstræbes anvendt energibesparende byggeri og opvarmningsløsninger med anvendelse af vedvarende energi, f.eks. anvendelse af passiv solvarme m.v.

Stk. 2. Anvendelse af solvarmepaneler til produktion af varmt vand og solceller til elproduktion skal tilpasses byggeriet så de fremtræder som en integreret del af bygningerne. 
Ejerforening Ingen særlige bestemmelser. 
Ophævelse af lokalplan og/eller kommuneplan-tillæg Stk. 1. Ved den endelige godkendelse af denne plan ophæves detailplan for områderne A13.2 og A13.3 delvist.
Ophævelsen vedrører de områder der er omfattet af nærværende plan. 
Bilag 1 dansk pdf kortbilag_1_a53.pdf (1622 KB) 
Bilag 2 dansk pdf kortbilag_2_a53.pdf (433 KB) 
Bilag 3 dansk pdf illustrationsplan_1_a53.pdf (1545 KB) 
Bilag 4 dansk pdf illustrationsplan_2_a53.pdf (445 KB) 
Redegørelse

A. Baggrund.

Planændringen foretages i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse.

Dette kommuneplantillæg er udarbejdet for at muliggøre etableringen af et nyt boligområde til kollegier.

På sigt skal området indgå i kollegieområderne omkring Bygge- og anlægsskolen, Råstofskolen, Artek og HTX og GU.

I alt forventes der over 12 år behov for 320 – 400 nye kollegieboliger. Inden for delområdet forventes det, at der kan opføres op til ca. 450 boliger, eller 250 kollegieboliger og 80 familieboliger.

B. Formål.

Der udlægges areal til boligformål, primært i form af kollegieboliger.

Det er planens formål, at muliggøre en videreudvikling af det eksisterende kollegieområde, der udgør en del af uddannelsescampus.

Et andet formål er at skabe et attraktivt boligområde med gode udsigtskvaliteter uden at de eksisterende boligbebyggelser på naboarealerne får påvirket deres udsigt væsentligt.

C. Detailområdet i dag

Området er beliggende i tilknytning til eksisterende boligområder vest for Umiivitsiaq og syd for Qiviarfik/Daarngup Aqquserna på et relativt kuperet areal beliggende i kote ca. 10–40 på i alt ca. 79.100 m2. Detailområdet er afgrænset som illustreret nedenfor og som vist på bilag 1.

 

Landskabet er karakteriseret af 4 større fjeldtoppe, der gennemskæres af større og mindre slugter, som naturligt opdeler områder, samt et større slugtområde i den sydlige del. Det kuperede terræn giver variation og gode udsigtsmuligheder.

Området er udlagt til boligområde i hovedstrukturen og ligger mellem det eksisterende byområde og havet.

Delområdet er ubebygget og henligger i naturtilstand.

D. Indhold.

Planen skal ved fastlæggelse af områdets disponering sikre, at udbygningen sker under hensyntagen til områdets markante terrænform.

Der gives mulighed for, at der i området kan opføres bebyggelse til boligformål.

Der gives mulighed for, at der kan etableres en bebyggelse, hvor fjeldet kan udnyttes til at skabe variation i bebyggelsen, med skæve vinkler der skaber læforhold på udearealer og indbyggede terrasser, der skaber læ ved boligen. Det kan endvidere udnyttes til at etablere friarealer der ligger i læ i terrænet, så området i højere grad inviterer til udeophold.

Anvendelse
Kommuneplantillægget fastlægger områdets anvendelse til boligformål og åbner mulighed for, at området kan anvendes til etageboligbebyggelse i form af længe- eller punkthuse.

Der er mulighed for at kan opføres boliger med forskellige størrelser og former inden for området.

Der kan etableres anlæg til områdets tekniske forsyning under forudsætning af, at disse anlæg så vidt muligt afstemmes med bebyggelseskarakteren i området.

Områdets disponering
Detailområde A53.1, er afgrænset som vist på bilag 1. Ny bebyggelse, samt etablering af anlæg mv. kan ske inden for de fastlagte byggeområder.

Byggeområderne er inddelt i hhv. zone I og II. I zone I skabes der byggemuligheder ved nedsprængning af fjeld og/eller opfyldning. I zone II gives der mulighed for at etablere bebyggelse der tilpasses eksisterende terræn mest muligt.

 

Bebyggelsens art
Inden for området kan der opføres ny etagebebyggelse i op til 6 etager i form af længehuse og/eller punkthuse. Bebyggelse kan etableres med kælder.

Kælder defineres som en etage hvor gulvet er under terræn, altså jordniveau. Uanset om kælderen er høj eller ej, regnes den ikke med i etageantal.

Ubebyggede arealer skal, hvor terrænet tillader det, primært indrettes til udeophold. Hvis der undtagelsesvis tillades at etableres udhuse mv. på terræn, skal disse placeres så de bidrager til afskærmning af opholdsarealer. Der kan ske terrænregulering og opfyld med ikke-forurenet materiale.

Kommuneplantillægget indeholder desuden bestemmelser for udformningen af bebyggelse, herunder omfang, placering og valg af materialer, samt skiltning og containeropstilling.

Trafikbetjening
Området skal vejbetjenes fra Eqqaavimmut Aqq. i syd, som skal forlænges frem til området.

Der er fastlagt nye interne veje, der sikrer trafikbetjeningen af de enkelte byggeområder.

Parkering skal ske i tilknytning til bebyggelse.

Friarealer
Områder, der ikke anvendes til bebyggelse, veje mv. skal anlægges som rekreative anlæg eller henligge i naturtilstand. Derfor skal terrænet skånes mest muligt under byggemodningen og byggeriet, så den eksisterende rekreative kvalitet bevares.

Der kan etableres områder til udendørs ophold, samt legepladser mv.

Området nrodøst for boligvejen a-a skal friholdes for bebyggelse og anlæg og henligge i naturtilstand.

Byggemodning
Der gennemføres en kommunal byggemodning af den vejen a-a.

De enkelte byggeområder A-E byggemodnes af den enkelte bygherre.

Udgifterne til den kommunal byggemodning fordeles på de enkelte byggeområder i henhold til det antal boligkvadratmeter der kan opføres i de enkelte byggeområders Zone I.

Forsyning
Boligerne i området skal forsynes med fjernvarme, kloakafledning, vand og el samt tilsluttes den kommunale affaldshåndtering.

Spildevandet afledes gennem den eksisterende udledning ved Eqqavimmut, og der skal således ikke etableres nye afløbsledninger til havet.

Boligområdet tilsluttes det eksisterende fjernvarme, vand og el system i de tilstødende boligområder.

E. Planens forhold til anden planlægning.

Landsplanlægning
Planlægningen for detailområdet påvirker ikke direkte landsplanlægningen.

Planen er i overensstemmelse med Selvstyrets interesser i kommuneplanlægningen.

Qeqqata Kommuneplan 2012-24 og Kommuneplan 1992 - 2005 for Sisimiut kommune
Planen er i overensstemmelse med de overordnede rammer i forslaget til kommuneplan 2012 - 2024, hvor 800-A53 er udlagt.

Planen er et tillæg til Kommuneplan 1992 - 2005 for den tidligere Sisimiut Kommune med de nye overordnede bestemmelse er tillægget bragt i overensstemmelse hermed.

Kommuneplantillægget omfatter en del af de eksisterende delområder A53 og A13. Området er delvist beliggende inden for detailområderne A13.2 og A13.3.

For detailområde A53.1 udarbejdes der nye detaljerede bestemmelser, i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse.

Lokalplaner og detailområdeplaner
En mindre del af området er omfattet af detailplan A13.2 og A13.3. Disse vil med vedtagelse af dette kommuneplantillæg blive ophævet for den del af området, som dette kommuneplantillæg omfatter.

Klausulerede zoner
Området er beliggende inden for spærrezonen omkring lufthaven. Omkring lufthavnen er der indlagt hindringsfri flader, dels i form af en horisontalflade og en koniskflade og dels i form af ind- og udflyvningsflader i banens forlængelse.

 

Detailområdet berøres af en vandret flade i kote 55,5. I områderne syd for Ulkebugten kan der etableres bebyggelse med en maksimal højde på 15 meter over terræn (dog maksimalt til kote 101) eller op til kote 55,5. Veje kan anlægges op til kote 49,5.